Hvordan bor en keramiker i Aarhus C?

Hvordan bor en keramiker i Aarhus C?

Forestil dig duften af fugtig ler, der møder den tidlige morgens friskhed, når vinduet åbnes ud mod de toppede brosten i Aarhus C. Cykelklokker ringer forbi under pastelfarvede facader, og i en lys lejlighed tæt ved Latinerkvarteret roterer drejeskiven i et roligt tempo – som en hjerteslagstæller for det liv, der leves her.

Hvordan ser et hjem egentlig ud, når det er både bolig, atelier og galleri på én gang? Når skåle i støvede jade- og sandtoner tørrer på hylderne i stuen, og kaffekoppen til morgenritualet er hånddrejet af beboeren selv? Vi har besøgt en keramiker i hjertet af Aarhus for at finde svaret.

I denne artikel folder vi rummet lag for lag ud: fra det stemningsfulde kvarter, der sætter scenen, til materialernes poetiske nærvær på hver en hylde. Vi dykker ned i nuancerne af glasur, de ufærdige prototyper på sofabordet, og de bæredygtige valg, der skaber balance mellem håndværk og hverdagsliv. Hæng med – og lad dig inspirere til, hvordan du selv kan lade kreativiteten flytte ind, rum for rum.

Aarhus C som ramme: Portræt af keramikeren og boligen

Når man træder ind i Annika Falks lejlighed på M.P. Bruuns Gade i hjertet af Frederiksbjerg, er det første man bemærker duften af ler og en blid klirren fra halvfærdige kopper, der tørrer på vindueskarmen. Annika er uddannet fra Designskolen Kolding, men har de seneste otte år haft Aarhus C som base for sit keramiske virke. Hun deler dagene mellem eget hjemmestudie og et større fællesejet værksted på Godsbanen, kun ti minutters cykeltur væk.

Frederiksbjergs blanding af lokale specialbutikker, grønne åndehuller og det summende torveliv på Ingerslevs Boulevard sætter en rytme for Annikas hverdag. Formiddagen begynder ofte med et visit hos Risskov Brød efter frisk surdejsbrød, som senere bruges til glasurtests; surdejens naturlige aske giver subtile farvespil i hendes eksperimentelle askeglasurer. Efter frokost ruller hun gennem Latinerkvarterets brostensgader for at hente pigmenter hos en farvehandler, mens hun suger kvarterets spraglede facader og grafittikunst til sig som visuel inspiration.

Selve boligen er en klassisk aarhusiansk 1900-tals herskabslejlighed på 78 m², fordelt på to stuer en suite, et langstrakt køkken mod gården og et kompakt soveværelse. Planløsningen er intakt, men døråbningerne er udvidet for at skabe flow mellem arbejds- og opholdszoner. De høje vinduer mod sydvest giver et generøst lysindfald, der forstærkes af de kalkede vægge i en lun råhvid tone. Bygningens dybe radiatorskakte og originale stuklofter danner en blød kontrast til de rå stentøjsplader, som Annika bruger som bordplader i sit midlertidige drejehjørne i spisestuen.

Gulvbrædderne knirker let, når hun flytter værkerne rundt for at udnytte lyset i takt med solen. I entréen vidner en patineret murstensvæg om bygningens industrielle fortid; et levn fra dengang kvarteret husede små trykkerier og bryggerier. Den ru overflade fungerer nu som uofficiel moodboard, hvor farveprøver og skitser hæftes fast med magnetiske clips.

Sammenfaldet af historiske rammer, byens pulserende tempo og korte afstande til kreative netværk gør Aarhus C til et levende laboratorium for Annikas håndværk – her bliver hver gåtur i kvarteret en del af den keramiske proces.

Materialer, farver og former: Når håndværket flytter ind

Det første, man bemærker, når man træder ind i lejligheden, er materialernes ru autenticitet. Væggene er holdt i en kalket, varm hvid, som giver plads til de dybe, jordede nuancer i keramikken: brændt okker, dæmpet salvie, kulsort tenmoku og et strejf af støvet rosa. Disse farver er ikke tilfældige – de genspejler Aarhus-bugten en diset morgen og de teglrøde tage, der omgiver keramikeren højt over gaderne i Latinerkvarteret.

Taktile overflader er nøgleordet i indretningen. Sofaens bouclé, det håndvævede uldtæppe og de grovspunsede fyrretræsgulve danner et blødt modspil til keramikskålenes glasur, som veksler mellem fløjlsmat og spejlblank. Et lavt sofabord af genbrugseg fungerer som podium for nye prøver – her ligger små prøvefliser med glasurstreger som en slags levende farvekort, der opdateres efter hver brænding.

For at fremhæve glasurpaletten arbejder keramikeren med diskrete kontraster i resten af hjemmet: Et enkelt mørkt indigo-linned på sengen giver dybde til de lyse natbordslamper i porcelæn, mens et oxidgrønt køkkenmodul fremhæver de celadonfarvede morgenmadsskåle. Farverne bindes sammen af en base af naturmaterialer – ubehandlet birk, kork og genbrugslæder – der alle lader sig patinere smukt og på den måde taler samme sprog som leret.

Opbevaring og udstilling

• Flydende hylder i egetræ løber langs stuevæggene og giver et rent lærred til både færdige værker og skitser. Hylderne er dybe nok til, at store fade kan stå oprejst og fungere som vægkunst.
• Vitrineskab i genbrugsglas – fundet på byens containerplads og nænsomt ombygget – viser de mere skrøbelige porcelænsskulpturer. Det indbyggede LED-lys er dæmpbart, så proveniensen fra glasurerne ikke udvaskes.
• Væghængte moduler i stål fra et lokalt smedværksted inddeler køkkenet i zoner: kopperne hænger på kroge i øjenhøjde, mens tallerkener står stablet på kant for at spare plads i den kompakte bybolig.
• Uddragskasser under sengen rummer teststykker og fejlbrændinger, der fungerer som referencebibliotek. Kasserne er mærket med brændingsdato og ler-type for hurtig adgang.

Kontrasterne mellem rå og raffinerede materialer får lov at udfolde sig i detaljerne. I køkkenet møder blankt kakaobrunt stentøj en bordplade i børstet rustfrit stål – et bevidst valg, fordi stålfladen afspejler lyset fra vinduet og fordobler oplevelsen af de glinsende glasurdryp. På badeværelset skaber en rå pudset væg bag en fritstående håndvask i benporcelæn en spa-lignende følelse, hvor lyset spiller på overfladerne som vand på klipper.

Keramikeren har en forkærlighed for genbrug og lokale fund. En gammel gymnastikbænk fra Sct. Annagade Skole er blevet til entrébænk, og dens slidte læderflader samler farven fra de rødbrune temmoku-kopper ovenpå. På væggen hænger et spejl indrammet af drivtømmer fra Risskov strand, der samler historien om materialernes rejse fra natur til bolig.

Midt i alt det håndlavede står enkelte industrioverraskelser som reference. En stringent Flos-lampe i børstet aluminium giver hårdt arbejdslys over drejeskiven, men i stuen dæmpes belysningen af skjulte LED-strips, som får glasurerne til at gløde uden at blænde.

Tip til læseren: Ønsker du at lade keramikken diktere din egen indretning, så vælg først én dominerende glasurfarve, du elsker, og træk subtile nuancer ud i tekstilerne. Hold de større møbler i neutrale naturmaterialer; lerets farvespil vil gøre resten. Til udstilling kan gamle trækasser, murstensrester eller rå travertinfliser omdannes til små sokler, der giver højde og dramatik – og samtidig fortæller en bæredygtig historie.

Rummenes funktion og flow: Fra stue til hjemmeværksted

I en 78 m² murermestervilla på Frederiksbjerg er alle kvadratmeter nøje opdelt i arbejds- og afslapningszoner. Keramikeren lader den ene væg i stuen fungere som hjemmeværksted, mens resten af rummet bevarer følelsen af hjemlig hygge.

• Arbejdsbord & drejeskive
  Bordet er et højt specialbygget egetræsbord, så ryggen skånes under modellering. Drejeskiven står på vibrationsdæmpende gummimåtter for at beskytte plankegulvet og reducere støj for underboerne.
• Ler- og glasurlagre
  Under bordet skjuler perforerede metalbokse lerposerne, så materialet holdes fugtigt og får luft. Glasurerne står i klare glasbeholdere på en væghængt hylde med kant – både praktisk og dekorativt, når lyset fanger farvepigmenterne.
• Stænkzone & rengøringsrutine
  Bag drejeskiven er en vinylbeklædt plade sat op som backsplash. Her kan sprøjt nemt tørres af med eddikevand, og pladen tages ned for vask én gang om måneden. En lille fodpedalbetjent håndvask med pibe-fælde filtrerer lerrester, så afløbet ikke stopper.
• Ventilation & ovnplacering
  I lejligheden er der ikke plads til keramisk ovn, så brændingen foregår i et fællesværksted ved Godsbanen. Det betyder bedre luftkvalitet hjemme: keramikeren har dog installeret en kulfilterventilator over arbejdsbordet for at tage lerstøv.

Stuen: Gallerihylder & komfort

Sofaen vender front mod en galerivæg af flydende hylder i birkekrydsfiner. Her skifter keramikeren udstillingerne ud hver måned: prototyper, teststrimler og færdige vaser arrangeres i små farvefamilier. En kogebordsplade af corian fungerer som mobilt sidebord til både glasureksperimenter og aftenkaffe.

Køkkenet: Brugsgenstande på første parket

Køkkenet er malet i en dæmpet terracotta, så service i hvide, grønne og koboltglasurer fremhæves. Åbne hylder erstatter overskabe; her står hverdagskopperne, så de er lige ved hånden og samtidig præsenteres for gæster. En smal stålreol ved siden af køkkenvasken holder redskaber og støbeforme – let at flytte under rengøring.

Soveværelset: Rolig base med eksponeringsnicher

I soveværelset begrænses keramikken til to indbyggede nicher med bagbelyst puds, hvor keramikerens mest personlige værker står. Farvepaletten holdes kølig – sage på vægge og råhvidt sengetøj – så fokus er på objekterne og på hvile.

Flow mellem zoner

1. Morgen: Kaffemaskinen tændes, mens gårsdagens teststykker hentes fra reolen og inspiceres i morgenlyset.
2. Formiddag: Drejeskiven spinder; lerrester fejes straks op og lægges i genbrugsposen.
3. Eftermiddag: Bordpladen rengøres, og arbejdsområdet dækkes af et hørklæde, så stuen igen fremstår som opholdssted.
4. Aften: Prototyper rykkes til gallerihylderne; gæster bruges tekanderne, og værkerne bringes i spil.

Praktiske mikro-tip

Hverdagsliv, bæredygtighed og stylingtips

Keramikeren taler om den lille pause som dagens vigtigste ritual. Hver formiddag brygges slow-coffee i en hånddrejet kop, hvor glasurens løb og fingrenes aftryk minder om processen fra ler til færdigt objekt. Kopperne står samlet på et lille serveringsbræt af FSC-certificeret ask, der understreger de jordede nuancer.

• Kaffehjørnet: En smal rikke af hylder over køkkenbordet viser et nøje kurateret udvalg af kopper, hældekander og skeer. Farveskalaen holdes i dæmpede jordfarver – brændt sienna, salviegrøn og kalkhvid – så hvert bryg bliver et lille øjebliksbillede af paletten.
• Borddækningen: Middagsbordet dækkes lag på lag: hørservietter, rå stentøjsfade og blanke glasurer som kontrast. Keramikeren bruger ofte singles – unika-tallerkener, der adskiller sig i form – så hver gæst får sin egen lille historie i hænderne.
• Blomster & stilleben: Vaser i forskellige temperaturbrændinger samles på en lav skænk. Franske tulipaner, markblomster fra Aarhus Ø og tørrede tidsler skaber sæsonskifte uden at kræve nyindkøb af vaser.

Pleje og opbevaring

1. Skyl brugte kopper i lunkent vand umiddelbart efter brug for at undgå kaffeolie i glasurerne.
2. Læg en tynd silicamatte i skuffer og skabe, så glaserede flader ikke ridser hinanden.
3. Undgå opvaskemaskine ved sarte, matglaserede stykker; brug i stedet en blød svamp og sæbespåner.
4. Stabel kun ens dimensioner – forskelligt buk og fod kan skabe spændinger under vægten.

Bæredygtige valg i boligen

Farvepaletter til små byrum

Keramikeren arbejder med tre gennemgående paletter, der også kan inspirere din egen indretning:

• Aarhus-Rød: Teglstensrød, dæmpet terracotta og brunviolet. Skaber varme i nordvendte rum.
• Kyst-Kalk: Sand, kalkhvid og støvet blå – ideel til små køkkener, hvor lyset reflekteres.
• Skov-Salvie: Mørk mosgrøn, salvie og sortbrun chamotte – giver dybde i stuen uden at virke tung.

Personlige greb i mikrolejligheden

Selv 48 m² kan rumme masser af karakter, når hver kvadratcentimeter tænkes som en scene for form og funktion.

Små montre på væggen
Monter brugte trækasser vertikalt; indsæt LED-strip i bagkanten for at lyse keramikken op som små gallerier. Fold-ud arbejdsbord
Et væghængt bord i birkekrydsfinér kan klappes ned som stænkzone til glasering – eller som ekstra siddeplads til gæster. Farvet zone
Mal en 1,2 m høj farvebænk rundt om rummet. Den indrammer møblerne og giver ro til de keramiske objekter.

Med disse enkle greb bliver keramikken ikke kun noget, du ser på – men noget, du lever med, hver dag.