Den ultimative guide til affaldssortering i lejligheden

Den ultimative guide til affaldssortering i lejligheden

Er din køkkenspand ved at sprænge af poser i alle regnbuens farver, mens du desperat prøver at huske forskellen på plast, pap og mad- og drikkekartoner? Du er langt fra den eneste! Siden de nationale krav om 10 fraktioner trådte i kraft, er affaldssortering blevet en hel lille videnskab – især for os, der bor i lejlighed, hvor pladsen er knap, og skralderummet kan virke som et mysterium.

På Smukke Hjem tror vi på, at bæredygtighed sagtens kan gå hånd i hånd med æstetik. Med den rette planlægning kan selv den mindste to-værelses forvandles til et funktionelt og smukt sorteringsmekka, der gør hverdagen grønnere og mere overskuelig. I denne guide giver vi dig trin-for-trin-råd til alt fra regler og flowplaner til pladsbesparende løsninger og praktiske hverdagsrutiner.

Sæt kaffen over, find målebåndet frem, og lad os sammen gøre din affaldssortering smuk, nem og 100 % lejlighedsvenlig – rum for rum!

Forstå reglerne og planlæg din sortering

1. Kend de 10 nationale fraktioner (fra 2023)

• Mad – alt organisk: skræller, madrester, kaffegrums (ingen poser af plast).
• Papir – aviser, printerpapir, kuverter (dog ikke pizzabakker).
• Pap – rene papkasser, æggebakker, bølgepap.
• Glas – flasker, syltetøjsglas (låg for sig).
• Metal – konservesdåser, kapsler, sølvpapir.
• Plast – bøtter, bakker, poser. Skrab rent, men brug minimalt vand.
• Mad- og drikkekartoner – mælk, juice, fløde.
• Tekstil til genanvendelse – hullet tøj, single-sokker, slidt sengetøj (skal afleveres tørt i lukket pose).
• Farligt affald – batterier, elpærer, kemikalier, spraydåser.
• Rest – det, der ikke passer i nogen anden fraktion: støvsugerposer, cigaretskod, pizzabakker med fedt.

2. Tjek lokale særregler og husorden

• Log ind på kommunens affaldsportal eller scan ejendommens opslagstavle for særlige fraktioner (f.eks. hård plast for sig, juletræer efter nytår).
• Notér regler for tidspunkter hvor skralderummet aflåses, og krav til gennemsigtige vs. farvede poser.
• Spørg viceværten om miljøkasse til farligt affald og om storskrald bestilles via app, mail eller SMS.

3. Kortlæg skralderum og adgangsveje

• Mål afstand fra køkken-entré-skakt/skralderum-gårdport. Markér evt. med tape på gulvet, så du kan afprøve beholderstørrelser.
• Tjek om der er elevator eller smalle trapper – det afgør om du skal vælge høj, smal beholder eller bred, lav.
• Vurder tømningsfrekvensen i ejendommen. Fyldes madaffaldsbeholderen hver anden dag? Så skal din indendørs spand maks. være 8-10 L.

4. Lav en simpel flowplan

1. Køkken: Primær sortering i 3-4 spande (mad, plast/metal/karton, papir/pap, rest).
2. Bad: Lille kurv til plastemballage og tomme paprør.
3. Entré/bryggers/altan: Mellemstation til glas og tekstil, plus kasse til farligt affald/batterier.
4. Ude: Saml alt i transportkurv eller stofpose, gå én tur til skralderummet i stedet for fem.

5. Vælg farvekoder og etiketter

Skriv labels ud fra affaldspiktogrammer.dk, laminer dem eller brug gennemsigtige selvklæbende lommer – så holder de til skurekluden.

Tip: Print en A4-oversigt med farver og piktogrammer og hæng den på indersiden af skabslågen. Det giver både børn, gæster og roomies et hurtigt overblik og sparer dig for fejlsortering.

Indretningen: smukke og pladsbesparende løsninger rum for rum

De fleste fraktioner opstår i køkkenet, så en ergonomisk sorteringsstation under eller ved siden af vasken er guld værd.

• Udtrækssystem med 3-4 skuffer (mål fx 60 × 50 cm i et standardmodul). Øverste skuffe til mad (8-10 L biopose i ventilationsspand), midten til plast/metal, nederst til rest eller glas.
• Stablebare kasser (22 × 35 × 25 cm) på en åben hylde til papir, pap og kartoner. Sørg for ens farvekodede låg – grøn for glas, gul for plast osv.
• Lugtstop: låg med aktivt kul, avispapir i bunden af bioposerne og frys særlig lugtende madrester (fiskeskrog, rejer) i en isbøtte til skraldedag.
• Synlig elegance: Smalle pedalspande i pulverlakeret stål (mat hvid eller sort) giver et roligt udtryk i det åbne køkken-alrum.
• Skjult løsning: En DIY-front i samme laminat som køkkenlågerne, der hægtes på spandene – så ses kun fronten, ikke affaldet.

Badeværelset – Små mængder, stor effekt

Placér én diskret beholder (fx 7 L) bag døren eller under håndvasken til:

• Plastemballage: shampoo­flasker, vatpindebokse – husk at skrue låg af.
• Tomme toiletruller: pres rullerne flade, så beholderen tømmes sjældnere.

Vælg genanvendt plast eller bambusspande med kliklåg – lette at skylle af i bruseren. Sæt vandfast label med piktogram i øjenhøjde, så gæster ikke er i tvivl.

Entré, bryggers eller altan – Mellemstationen

Her samles de fyldte poser, indtil du går i skralderummet:

• Slank reol (dybde 30 cm) med skuffer eller klaplåg. Nederst: glas & metal (tungt). Øverst: plast, papir osv.
• Kroge til bioposer – hæng dem frit, så de ventilerer og tørrer.
• Sammenklappelig stofkurv til tekstilaffald; foldes væk, når den er tom.
• På altan: Vejrbestandige bokse i PP-plast med tætsluttende låg (IP44) og indlagt duftblok af cedertræ.

Materialevalg & lugtmanagement

• Metalspande = robuste, lette at rengøre, tåler kogende vand.
• Genbrugsplast = billig, let, fås i alle farver som matcher piktogrammerne.
• Bambus eller kork = naturligt look i synlige zoner; indsats i plast sikrer hygiejne.
• Ventilerede biospande (6-10 L) reducerer fugt – husk kompostérbare 20 µm-poser.

Skjult vs. Synligt – Find balancen

En tommelfingerregel: alt bioaffald skjult, alt andet efter æstetik. Har du små børn eller room­mates, giver farvekodede labels på synlige spande bedre sorterings­procent.

Budget- & diy-idéer

• Ombyg IKEA Trofast (bredde 44 cm) med piktogram-klistermærker = fire fraktioner for under 400 kr.
• Lav en “skuffe-i-skuffen” af MDF (12 mm) med udfræsede huller til 3 isbøtter som bio­spande – låg i silicone sælges som sæt.
• Print piktogrammer gratis fra affaldstjek.dk og laminer dem.

Præcise mål før køb

Mål inderbredde, højde og dybde på skabene – og fradrag 3 cm til skinner og hængsler. Check max-løftevægt: 10 kg for udtræk i 60-modul. Med de mål i hånden undgår du fejlkøb og halvfærdige løsninger – og får en smuk, funktionel sortering, der holder hverdagen ryddelig rum for rum.

Hverdagsrutiner, aflevering og specialaffald

• Tøm & skrab: Skyl let, eller brug en spatel til at fjerne madrester fra plast-, glas- og metalemballager. Etiketter må gerne blive siddende.
• Låg for sig: Skru plast- og metal­låg af – de er ofte lavet af andet materiale end beholderen.
• Fold & flad: Træd på papkasser, og fold kartoner, så du sparer plads i køkkenet og beholderen i gården.
• Kartoner: Mælk, juice, sauce og alle mad- og drikke­kartoner i én pose/fraktion.
• Tekstil: Defekt tøj, single­sokker og brugt sengetøj i “tekstiler til genanvendelse”. Rent, pænt tøj afleveres i genbrugscontainere eller byttes på apps/byttemarkeder.

Hygiejne: Lugtfri lejlighed året rundt

1. Tøm bioaffald hver 2.-3. dag – oftere i hede perioder.
2. Anvend ventilerede spande + 8-10 L bioposer (papir eller majsstivelse).
3. Læg en avis eller æggeskal i bunden mod fugt – og frys fisk/ost indtil afhentningsdag.
4. Bind knude på alle poser, og vask spande med varmt sæbevand månedligt.

Aflevering: Fra lejlighed til rigtig container

Sæson- & fest-hacks

• Jul: Rul gavepapir (ikke glimmer/folie) til papir. Lyskæder = elektronik.
• Nytår: Tomme batterier fra nytårshatte til miljøkasse, brugte fyrværkerirør som restaffald.
• Påske & grill: Aluminiumsbakker renses og til metal; kul & aske helt kolde til rest.
• Flyttedag: Bestil ekstra papcontainer eller storskrald i god tid.

Lav en husstandsaftale

Sæt jer ned – roomies, partner, børn – og udfyld fem hurtige punkter:

1. Hvem tømmer bio og hvornår?
2. Hvornår gør vi spande rene? (f.eks. første søndag i måneden)
3. Hvordan håndterer vi pant­poser – fælles kasse eller tur-penge?
4. Er der plads til en “fejl-bakke” til tvivlsomt affald, som vi tjekker hver uge?
5. Hvilke køb (poser, tabs til spandvask) deles der udgifter til?

Én-minuts tjekliste inden du går ud ad døren

• Er bio­posen fuld og bundet?
• Ligger plast og metal uden madrester?
• Er pap fladet og kartoner skyllet?
• Pantposer med?
• Har du miljøkassen med småbatterier?

30 skridt senere er din lejlighed både renere og mere bæredygtig – og du har gjort en forskel for de smukke hjem, vi alle deler.