2 feb, 2026 Zmuc.dk

Hvem ejer Royal Copenhagen? Bag facaden på Danmarks porcelænsdronning

Lyden af en Musselmalet kop, der møder sin underkop, kan få selv mandagskaffen til at føles som en højtid. Royal Copenhagen har i mere end 240 år været synonym med dansk designtradition – men hvem ejer egentlig porcelænsikonet i dag, og hvad betyder det for de tallerkener, vi sætter på bordet?

I denne artikel løfter vi låget på sukkerskålen og går bag facaden på Royal Copenhagen. Vi ser nærmere på alt fra kronprinsessens favoritstel til fremtidens fabrikshaller i Thailand, fra kongelige monogrammer til moderne retssager om kopikopper. Resultatet er en fortælling om, hvordan et håndmalet arvestykke er blevet en brik i en international designportefølje – og hvorfor det stadig kan pynte i dit eget køkken.

Er du klar til at opdage, hvorfor Fiskars Group i dag bestemmer over Danmarks mest berømte porcelæn, og hvad det betyder for din samling? Så læn dig tilbage, sæt vand over til teen, og lad os tage turen fra kongelig porcelænsfabrik til globalt brand – rum for rum.

Hvem ejer Royal Copenhagen i dag? Det korte svar

Royal Copenhagen er i dag ejet 100 % af den finske designkoncern Fiskars Group. Ejerskabet blev etableret, da den danske kapitalfond Axcel den 12. december 2012 indgik aftale om at sælge Royal Copenhagen for 490 mio. kr.

Det betyder, at Royal Copenhagen ikke længere er en selvstændig børsnoteret virksomhed, men en brand-enhed på linje med bl.a. Iittala, Georg Jensen og Wedgwood i Fiskars’ internationale designhus.

År Ejere Bemærkninger
2000-2012 Kapitalfonden Axcel Opkøbte virksomheden efter fusionen med Holmegaard; ejede den i ca. 12 år.
2013-nu Fiskars Group Global designportefølje; Royal Copenhagen fungerer som selvstændigt brand under koncernen.

Pr. 2. februar 2026 er der ingen offentligt kendte ændringer i ejerskabet. For dig som forbruger eller samler betyder det:

  1. Et stabilt, kapitalstærkt bagland med global distribution.
  2. Klassiske mønstre som Musselmalet, Mega Mussel og Flora Danica fastholdes under samme kvalitetskrav.
  3. Royal Copenhagen-brandet drager fordel af synergier med andre high-end mærker i Fiskars’ portefølje.

Kort sagt: Royal Copenhagen = Fiskars Group – og det har været tilfældet siden 2013.

Fra kongelig porcelænsfabrik til globalt brand: en kort historik

1775: Enkedronning Juliane Marie underskriver det privilegiebrev, der giver liv til Den kongelige Porcelainsfabrik på Københavns Vold. Visionen er klar fra første dag: at løfte dansk kunsthåndværk op på et niveau, der kan konkurrere med Europas fineste porcelæns­huse.

Det første stempel – og det, der stadig pryder hvert eneste stykke porcelæn – er de tre bølger. De repræsenterer Storebælt, Lillebælt og Øresund og indrammer både Danmarks maritime identitet og fabrikkens kongelige ophav.
Kilde: Wikipedia “Royal Copenhagen”

  • 1800-tallet: Fabrikken raffinerer det klassiske Musselmalet-mønster – i dag et af verdens længst producerede stel.
  • 1860’erne: Flora Danica ser dagens lys; et spektakulært stel håndmalet med motiver af danske planter.
  • 1908: De tre bølger bliver officielt registreret som varemærke – et tidligt eksempel på designbeskyttelse.

1985 – det moderne vendepunkt: Den kongelige Porcelainsfabrik fusionerer med Holmegaards Glasværker A/S. Dermed samles to af Danmarks tungeste designhuse under ét tag og skaber den virksomhed, der i daglig tale bliver kaldt Royal Copenhagen. Fusionen markerer skiftet fra traditionel porcelænsfabrik til bredere livsstils- og design­aktør.

I de følgende årtier udvides sortimentet med nye klassikere:

  1. Mega Mussel (2000) – Karen Kjældgård-Larsens dristige forstørrelse af det blå blomstermotiv giver de historiske linjer et nutidigt twist.
  2. Contrast (2007) – H.C. Gjeddes porcelænskop med silikonebånd, et tydeligt nik til det moderne kaffeliv.

At Musselmalet, Flora Danica og Mega Mussel nævnes i DR’s artikel om salget til Fiskars i 2012 (DR, 12.12.2012) understreger, hvordan de historiske stel stadig definerer brandets identitet – selv når ejerskabet skifter hænder.

I dag er Royal Copenhagen således spændt ud mellem to poler:

  • Kulturarv: 250+ års håndværk, kongeligt privilegium og ikoniske dekorationer.
  • Globalt designbrand: Del af Fiskars-koncernens portefølje, moderne produkt­udvikling og verdensomspændende distribution.

For forbrugeren betyder det, at en middagstallerken kan være Made in Thailand, men stadig bærer de samme tre bølger, som Juliane Marie godkendte i 1775 – et visuelt løfte om både oprindelse og kvalitet.

Hvad betyder Fiskars-ejerskabet for produktion, kvalitet og design?

Royal Copenhagens håndmalede blå penselstrøg laves i dag oftest længere fra Langelinie end mange tror. Processen med at flytte produktionen begyndte allerede i 2004, og da Fiskars overtog brandet i 2013, var den mest omfattende overgang til fabrikker i Thailand stort set afsluttet. DR’s dækning af salget (12.12.2012) beskrev, hvordan kun de mest kostbare serier – f.eks. dele af Flora Danica – fortsat ville blive dekoreret i Glostrup i de første år efter overtagelsen.

Hvad har ændret sig – og hvad er bevaret?

  1. Global produktion, lokalt design-DNA:
    Fiskars driver i dag et netværk af specialiserede fabrikker i Asien og Europa. Selve formgivningen af nye stel og mønstre ledes fortsat fra København og Helsinki, mens den håndmalede dekoration primært foregår i Thailand. Alle værksteder følger detaljerede farvekoder og penselstreg-manualer, som stammer fra de originale danske arkiver – et krav fra Fiskars’ kvalitetsafdeling.
  2. Effektivitet uden at slække på håndværket:
    Masseproduktion af Musselmalet Riflet og Mega Mussel er blevet billigere, fordi lønomkostningerne er lavere i Thailand end i Danmark. Men den karakteristiske, håndmalede reliefstruktur støbes fortsat i gipsforme, og hver penselstrøg kontrolleres af uddannede porcelænsmalere – blot under tropiske himmelstrøg.
  3. Stærkere distributionsmuskel:
    Under Fiskars er Royal Copenhagen kommet ind i samme kanaler som Iittala, Waterford og Wedgwood. Det betyder bredere tilgængelighed på fysiske duty-free lokationer, webshops og livsstils-kæder – en fordel for samlere, der skal supplere et stel eller finde reservedele.
  4. Kvalitetskontrol i flere led:
    Porcelænet passerer i dag både lokale inspektioner på fabrikken og et afsluttende audit i Fiskars’ centrale kvalitetslaboratorium i Finland. Derfor er tolerancerne for glasur, farveægthed og støbning nu standardiseret på tværs af alle Fiskars-brands.
  5. Kontroverser og følelser:
    Kritikere mener, at “Made in Thailand” udvander den kongelige aura. Fiskars fremhæver derimod, at Flora Danica og andre limited pieces stadig håndmales i Danmark ved særlige bestillinger, og at alle produkter bærer de tre bølger – uanset geografi. For samlere er spørgsmålet derfor mindre “hvor er det lavet?”, og mere “er det ægte Royal Copenhagen?”

Kort sagt: Fiskars har gjort Royal Copenhagen mere globalt, men ikke mindre kongeligt. Designet tegnes fortsat af danske og nordiske formgivere, mens produktionen ligger der, hvor kompetencerne og omkostningerne matcher 2020’ernes virkelighed. Som køber får du stadig stellets klassiske proportioner og penselstrøg – nu med en international logistikmotor bag, der sikrer, at Mega Mussel når fra drejeskiven til din borddækning uden de lange ventelister, der plagede samlere før globaliseringen.

Rettigheder og retssager: Når design skal forsvares

Royal Copenhagen er ikke blot kendt for sine blå penselstrøg – men også for at slå kraftigt igen, når andre forsøger at kopiere dem. Siden overtagelsen i 2013 har Fiskars-koncernen ført en række opsigtsvækkende retssager for at beskytte både design, ophavsret og varemærker. To sager stikker særligt ud.

1. Bodum vs. Royal Copenhagen – “Contrast” koppen (Østre Landsret, 2025)
I juni 2025 afgjorde Østre Landsret, at Bodums porcelænskop “Douro” var en krænkelse af Royal Copenhagens farverige “Contrast”-kop (design: H.C. Gjedde, 2007). Retten konstaterede, at ligheden var ”så betydelig, at den må anses for tilstræbt” og sandsynligvis kunne vildlede forbrugeren. Konsekvensen blev:

  • Tilbagekaldelse og destruktion af samtlige Douro-kopper.
  • Et vederlag på 100.000 kr. til Fiskars/Royal Copenhagen.
  • Stadfæstelse af Sø- og Handelsrettens tidligere forbud.

Kilde: Kristeligt Dagblad, 04.06.2025, “Landsret dømmer Bodum for at efterligne kop fra Royal Copenhagen”.

2. “Blåkant” – navnekrig med Grethe Meyer Design (2018 → )
Allerede i 2018 anlagde Grethe Meyer Design sag mod Fiskars med påstand om, at Royal Copenhagen uberettiget brugte navnet “blåkant” på et hvidt stel med blå rand – et navn, arvingerne mente at eje. Sagen, der kørte som en varemærke-
konflikt, illustrerede hvor langt brandet vil gå for at bevare kendte produktbetegnelser. (Kilde: TV 2, 13.11.2018).

Hvad betyder kampene for dig som køber eller samler?

  • Markedet ”renses” for kopivarer, hvilket beskytter gensalgsværdien af originale dele af dine stel.
  • Forhandlere forpligtes til at sikre klar dokumentation (bagstempel med de tre bølger, årstal, malersignatur m.m.).
  • Løbende retssager kan betyde midlertidige navneændringer eller udfasninger, men selve designet forbliver intakt.

Fiskars’ villighed til at gå hele vejen i retten sender et klart signal: Royal Copenhagen er – og forbliver – originalen. Forbrugere får dermed større sikkerhed for, at der er ægte håndværk bag hver eneste bølge, kant og blomst på middagsbordet.

Pengene og strategien bag: Hvorfor blev Royal Copenhagen solgt – og til hvem?

Da kapitalfonden Axcel satte Royal Copenhagen til salg i 2012, var det kulminationen på en 12-årig rejse med turn-around, effektivisering og globalisering. Men kapitalfonde er, som Royal Copenhagens daværende direktør Mads Ryder formulerede det til DR, ”ikke sat i verden for at eje for evigt” – de skal sælge videre, når værdien er løftet. Og værdien var løftet: prisen endte på 490 mio. kr. (DR 12.12.2012).

Køberen blev Fiskars Group, Finlands 370 år gamle designkoncern, der allerede rummede brands som Iittala, Rörstrand og Hackman. Ifølge koncernchef Kari Kauniskangas var logikken klar: Royal Copenhagen skulle føjes til en ”familie af stærke nordiske designnavne” og få adgang til en global infrastruktur, som et enkeltstående dansk porcelænshus vanskeligt kunne bygge alene.

Hvorfor sagde axcel ja?

  1. Tidsrammen var opfyldt. De fleste fonde realiserer investeringer efter 5-10 år; Axcel havde haft RC siden 2000.
  2. Markedet var varmt. Samme år solgte Axcel også Georg Jensen til Bahrain-baserede Investcorp – et signal om international appetit på skandinavisk luksus.
  3. Pris og sikre hænder. 490 mio. kr. var et attraktivt afkast, og salget til en design­specialist – ikke en ny kapitalfond – gav goodwill hos medarbejdere og offentlighed.

Fiskars’ strategiske gevinst

  • Porteføljesynergi. Royal Copenhagens porcelæn kompletterer Fiskars’ eksisterende glas- og køkken­brands, så “bordet” nu dækkes 360°.
  • Global distribution. 60+ egne butikker, webshops og et veletableret engrossystem gav RC øjeblikkeligt større rækkevidde – især i Asien, hvor mærket i forvejen var elsket.
  • Skala i produktion. Centraliserede indkøb, logistik og produktudvikling sænker omkostninger, mens det kreative DNA bevares.
  • Styrket brandbeskyttelse. En kapitalstærk ejer kan føre de retssager, der holder kopister på afstand.

Hvad betyder det for dig som samler eller bruger?

Kort fortalt: mere stabilitet, større tilgængelighed og fortsat respekt for håndværket. Fiskars’ muskler giver Royal Copenhagen en platform til at udvikle nye kollektioner, sikre efter­leverancer af reservedele og fastholde den kompromisløse kvalitetskontrol – selvom hovedparten af produktionen nu foregår i Thailand. Alternativet kunne have været endnu en kortsigtet investor eller en opsplitning af brandet.

Royal Copenhagen er altså ikke længere blot et dansk ikon, men en global aktør med finsk ejerskab – og med en kapitalstyrke, der giver porcelænet lov til at være både klassisk og relevant i mange år frem.

Hvad betyder ejerskabet for dig og din samling? Køb, autenticitet og fremtid

Som ejer af blot én kop eller en hel service fra Royal Copenhagen påvirkes du mere af
Fiskars-ejerskabet, end du måske aner. Her er knudepunkterne, der er værd at have for øje, når du køber, samler eller blot dækker et smukt bord.

1. Stabilitet & tilgængelighed – Porcelæn uden grænser

  • Fiskars’ globale distributionsnet betyder flere forhandlere, bedre lagerføring og stærkere e-handel. Har du arvet et stel og mangler en specifik tallerken, er chancen for at kunne supplere større i dag end for ti år siden.
  • Royal Copenhagen har integrerede webshops i mere end 10 lande og partnerskaber med internationale detailkæder. Det gør det lettere både at købe nyt og at returnere defekte varer.
  • Den økonomiske rygrad hos en børsnoteret finsk koncern giverlangsigtet planlægning. Risikoen for pludselige produktstop er mindre end under et kortsigtet kapitalfondsejerskab.

2. Kontinuitet i design & håndværk – Æstetikken holdes i hævd

  • Fiskars har forpligtet sig til at videreføre de klassiske mønstre:
    • Musselmalet/Blue Fluted (1775)
    • Flora Danica (1800-tallet)
    • Mega Mussel (2000)

    Produkterne moderniseres løbende i farver og formatsortiment, men kerne­designet bevares.

  • Hånddekoration er stadig et bærende element – også når produktionen sker i Thailand. Malerne gennemgår samme uddannelse som i Danmark, og alt gods kontrolleres, før det får de tre bølger under bunden.
  • Centraliseret produktudvikling i Helsinki og København sikrer, at nye kollektioner harmonerer med den historiske DNA, så dine gamle og nye dele passer sammen på bordet.

3. Aktiv beskyttelse mod kopier – Din investering værnes

  • Landsretsdommen mod Bodum (juni 2025) viser, at Fiskars går juridisk i brechen, når designet kopieres. Kopiprodukter trækkes af markedet, og værdien af ægte dele er dermed bedre beskyttet.
  • Løbende varemærkeovervågning betyder, at du sjældnere støder på billige efterligninger online – og hvis du gør, kan du anmelde dem til Royal Copenhagen.

Tjeklisten: Sådan spotter du ægte royal copenhagen

  1. Bagstempel: De tre bølger + kroneloget. Farven kan variere, men bølgerne skal være tydelige.
    Tip: Er der også et malet malernummer (typisk to initialer), er emnet hånddekoreret.
  2. Årstalskode: Under bølgerne står et lille tal eller en prik-kode (efter 1985). Brug Royal Copenhagens online “Dating Chart” til at se alder.
  3. Kvalitetsskråstreg: En rids gennem bølgerne markerer 2. sortering. Prisen bør afspejle det.
  4. Emballage og certifikat: Køber du nyt, følger ofte et lille hæfte med historien om stellet og Fiskars’ navn som ejer.

“made in thailand”? – Sådan påvirker det værdien

Siden 2004 er hovedparten af produktionen flyttet til Thailand. Det har ingen negativ indflydelse på ægtheden, så længe:

  • emnet er designet i København og produceret under Fiskars’ kvalitets­kontrol,
  • de tre bølger er til stede, og
  • dekorationen er udført efter de historiske standarder.

Et dansk-produceret Flora Danica-fad kan naturligvis have højere samler­værdi, men et nyere Mega Mussel-krus fra Thailand er stadig 100 % Royal Copenhagen.

Blik mod fremtiden

Markedet for dansk design boomer – især i Asien og Nordamerika. Fiskars’ ejerskab placerer Royal Copenhagen i første geled, når nye generationer verden over dækker bord med nordisk porcelæn. For dig betyder det:

  • Bedre gensalgsmarkeder online (f.eks. Catawiki, Lauritz og eBay) – flere købere kender brandet.
  • Større sandsynlighed for genudgivelser af udgåede dele, så du kan fuldende selv ældre stel.
  • Øget fokus på bæredygtighed og cirkularitet – Fiskars arbejder på take-back-ordninger, der kan reparere eller genbruge knækkede dele.

Kort sagt: Ejerskabet giver dit porcelæn en solid fremtid. Hver gang du løfter låget af terrinen eller skænker kaffe i en Musselmalet kop, løfter du samtidig en 250-årig designarv – nu understøttet af én af Nordens stærkeste designkoncerner.