29 jan, 2026 Zmuc.dk

Hvor bor Søren Ryge? En sjælden rundvisning i hans hemmelige haveoase

Hvem har ikke siddet en sommeraften og ladet sig suge ind i Søren Ryges langsomme univers – mens piberøgen smøg sig ud i den lune luft, og kameraet fulgte ham forbi humlebien på æbleblomsten? I over fire årtier har hele Danmark besøgt ham via skærmen, men det store spørgsmål rumsterer stadig:

Hvor gemmer denne jordbundne tv-troldmand egentlig sin grønne tryllekasse af en have? Svaret ligger for enden af en ujævn markvej nær Rønde på Djursland – et sted, der for de fleste forbliver lige dele myte og tv-kulisse. Netop derfor åbner vi nu forsigtigt havelågen (helt uden at træde ind uanmeldt) og giver dig en sjælden, ord-rig rundvisning i det hemmelige paradis, så langt kilderne rækker.

I artiklen her får du:

  • det offentlige svar på Ryges bopæl – og hvorfor detaljerne må blive i fugleperspektiv,
  • historien om, hvordan en stille villahave blev national slow-tv-scene,
  • en sanselig tur gennem frugttræer, staudebede og den legendariske “hule”,
  • indblik i den enkelte livsfilosofi, der gennemsyrer alt fra tv-øjeblikke til jord under neglene,
  • og sidst, men ikke mindst – konkrete tips til at skabe din egen lille Ryge-oase derhjemme.

Sæt dig godt til rette, mærk duften af nyslået græs for dit indre øre, og lad os sammen gå på opdagelse i hele Danmarks hemmelige have – med fuld respekt for det privatliv, der giver magien lov at gro.

På Djursland nær Rønde: Hvor bor Søren Ryge – og hvad kan vi sige offentligt?

Et sted på det grønske Djursland, for enden af en ujævn markvej, ligger det gulkalkede stuehus, som de fleste danskere kender fra fjernsynet – uden helt at vide, hvor det præcist ligger. Her, lige uden for Rønde, bor hele Danmarks havefortæller Søren Ryge sammen med sin partner Cathrine Becher (omtalt som hans kone i Kristeligt Dagblad). Allerede når man triller op ad den lille jordvej – i hvert fald via tv-kameraets blik – dukker motiverne frem, som har gjort stedet berømt: et gammelt æbletræ, staudebede i bløde farver og hjørner, hvor brændenælder, brombær og vilde urter får lov at blande sig med kulturplanterne.

Præcis hvor på Djursland huset ligger, hører til Ryges private sfære. Han har aldrig gjort nogen hemmelighed ud af landsdelen, men har bevidst undladt adressen, så haven kan forblive et fristed – også når DR-kameraerne er pakket væk. Derfor nøjes vi her med de offentligt kendte rammer:

  • Landsdel: Djursland, Østjylland
  • Nærmeste by: Rønde
  • Boligtype: Gulkalket stuehus med stråtækt tag og tilhørende stor have
  • Beboere: Søren Ryge og Cathrine Becher

Set gennem kameraets linse er hjemmet lige så meget en have som et hus. Frugttræernes krogede grene, de let forsømmelige staudebede og den til tider næsten vilde vegetation giver den umiskendelige stemning, seerne har fulgt siden starten af 1990’erne. Ifølge Kristeligt Dagblad (29.12.2020) er det netop den blanding af det dyrkede og det frie, der har gjort billedet af Ryges hjem til et nationalt symbol på det enkle og nære haveliv. Billed-Bladet (24.04.2019) bekræfter samtidig, at han stadig lever dette liv side om side med Cathrine Becher.

Respekter privatlivet
Selv om haven føles bekendt fra utallige sommeraftener på DR, er den ikke åben for besøgende. Vil man opleve stemningen, er det via skærmen – eller ved at lade sig inspirere i egen have. At køre ud for at finde den famøse markvej hører ingen steder hjemme; Ryges hjem er lige så privat som enhver andens.

Kilder: Kristeligt Dagblad, “Søren Ryge om 2020: Alle var i år nødt til at forholde sig til det enkle og nære liv, som jeg værdsætter” (29.12.2020); Billed-Bladet, “10 ting du (måske) ikke vidste om Søren Ryge Petersen” (24.04.2019).

Haven som tv-scene: Derfor blev hjemmet landskendt

Det begyndte beskedent med en radioreportage fra egen baghave i 1977. Men kort efter blev Søren Ryges gulkalkede stuehus og de omliggende bede forvandlet til tv-kulisse – et eksperiment, der skulle vise sig at definere slow-tv i Danmark.

Fra eksperiment til folkeklenodie

  • 1977: Ryge tilknyttes DR efter radioindslaget og får lov at omsætte haven til levende billeder.
  • Slut-80’erne: De første forproducerede haveprogrammer sender i bedste sendetid – stadig med klip, men med samme rolige tone.
  • 1992: Tv-chef Leif Hjortshøj siger ja til Søren Ryge Direkte. Ét kamera, ingen øresnegl, ingen teleprompter – blot 28 minutter og 15 sekunder live fra Djursland (Kilde: DR, 2015).
  • 1992-2020: 28 år med direkte udsendelser gør hjemmet ved Rønde til et nationalt pejlemærke (Kilde: Kristeligt Dagblad, 2020).

Den simple metode – og hvorfor den kun virker dér

Arbejdssedlerne er på størrelse med post-its: et stikord til et æbletræ, et til hønsegården, et til køkkenhaven. Før udsendelsen aftaler Ryge en rute med fotografen – de seneste mange år trofaste Egon Rix. Resten overlades til årstidens flow: en fugl, der lander; et æble, der falder; en plante, der lige nu blomstrer.

Ryge taler direkte til fotografen – og dermed til seeren – mens han spadserer mellem staudebedene. Tempoet sænkes bevidst:

“Man skal kunne høre vinden i piletræet,” har han sagt om præmissen (DR, 2015).

Hvorfor Djursland-haven var optimal

  • Plads: En stor, sammenhængende have betyder, at kameraet kan følge en naturlig rute uden at skulle klippe.
  • Variation: Dyr, frugttræer, køkkenhave og vilde hjørner giver stof nok til 30 minutters uforudsigelighed.
  • Lys og lyd: Få naboer og åbne marker skaber den ro, som programmets lydspor består af.

Den kompromisløse enkelhed adskiller formatet fra traditionelt have-tv. Intet before/after, ingen tidsfrister – kun nuet og nysgerrigheden. Da Ryge i 2020 sagde farvel til de direkte udsendelser, beskrev Kristeligt Dagblad stemningen som “tryg og genkendelig, som at vende hjem” – præcis den følelse, haven formidlede gennem næsten tre årtier.

Resultatet? En hel nation lærte Djursland at kende for dens fuglesang, drivvåde sommeraftener og æbler, der modner i realtid – alt sammen fordi ét lille stuehus lod kameraerne rulle uden filter.

En sjælden rundvisning i haveoasen: Frugttræer, staudebede og ‘hulen’ indenfor

Når kameraet drejer ind ad markvejen og rammer det gulkalkede stuehus nær Rønde, er det første, seerne møder, en have, der lever. Ikke i den pertentlige, striglede forstand, men som et lille stykke Djursland, der får lov til at være sig selv – med et drys kærlighed fra sin beboer.

Udenfor: Et landskab i menneskehøjde

  1. Frugttræerne som vejvisere
    Æble-, pære- og blomme­træer står som årstids­markører langs stierne. Om foråret er de dækket af hvide og rosa skyer af blomster; om efteråret hænger grenene tunge af frugt, som ofte ender i Søren Ryges karakteristiske frugtkager eller most. De gamle stammer får lov at beholde mos og lav – fordi patina er en del af historien.
  2. Staudebede med egen vilje
    Her er ingen militærisk kantholdning. Riddersporer, sankthansurt og gammeldags pæoner blander sig med selvsåede forglemme­ej, mens fjerlet fennikel stikker op som kanariegult fyrværkeri midt i det hele. Farvepaletten skifter med ugerne – men altid på naturens præmisser.
  3. Det vilde hjørne
    Et hjørne er bevidst overladt til mylderet: brændenælder, tidsler og græsser, der rager lige højt nok til, at guldspurv og rødhals kan finde skjul. Her demonstrerer Ryge princippet om, at en smuk have godt må kradse lidt – liv rimer sjældent på millimeterpræcision.
  4. “Ruten” – haven som scene
    Når fotografen, ofte Egon Rix, følger værten rundt, er stien næsten en koreografi: først forbi potageren med grøntsager, så videre til bistaderne i læ bag et hasselhegn, derfra over plænen (hvor bellis og mælkebøtter gerne må blomstre) og til sidst en pause ved vandstenen, hvor svalerne dypper næb. Det er denne faste, men fleksible rute, der gør haven til medfortæller i tv-formatet.

Indenfor: “hulen” – Studerekammer og naturmuseum

Træder man over dørtærsklen, skifter scenen fra grøn frodighed til et varmt, teksturrigt interiør.

  • Gulv-til-loft-reoler: Bøger om botanik, fugle, filosofi – og naturligvis de mange titler, Ryge selv har skrevet over årtier. Reolerne er bygget, så de følger rummets skæve vinkler; intet er snorlige, men alt er til at nå med en udstrakt hånd.
  • Grønne vækster: En citrusplante i et gammelt lerfad, en rank philodendron, der får lov at klatre langs vindues­karmen, og små stiklinger i glas – levende påmindelser om, at haveglæden fortsætter indefra.
  • Udstoppede fugle: Stær, spætter – og midtpunktet: en musvåge med udbredte vinger over skrivebordet. Den er placeret dér, fordi netop musvågen symboliserer det frie svæv uden mål, som Ryge ønsker, at både have og liv skal rumme.
  • Skrivebordet: Et solidt plankebord, arvet og patineret. Her ligger blyanter, papir og små sedler med stikord til næste udsendelse. Ingen computerstøj – kun den sagte knitren fra den pibe, der altdominerende ligger klar til at blive tændt, når tankerne skal samles.

Piben som metronom

Den velkendte piberygning fungerer som en slags tidsmarkør. I pausen, hvor tobakken pakkes og tændes, får både seere og fotograf et øjebliks ro; luften fyldes med en sødlig duft, og ordstrømmen falder naturligt til ro – inden næste bed, næste fugl eller næste anekdote tager over.

Helheden: Et hjem, der spejler et livssyn

I kombinationen af det frodige ydre og den bogforede “hule” møder man Ryges overordnede filosofi: viden og natur skal gå hånd i hånd, og skønhed findes lige så meget i et ældet æbletræ som i en firstemt fuglesang. Derfor føles rundvisningen – hvad enten den foregår via tv-skærmen eller i denne korte, skriftlige tur – som et besøg i et levende laboratorium, hvor hvert hjørne fortæller om respekt for det enkle, det nære og det aldrig helt forudsigelige.

Det enkle liv som designprincip: Naturglæde, mådehold – og musvågens symbolik

Træder man ind i Søren Ryges have – og siden hans stue – læser man straks et manifest for det enkle liv. Alt er sat i scene for at sænke tempoet: græsset må gerne stå lidt højt i hjørnerne, en nedfaldsæble får lov at ligge som fuglemad, og møblerne inde dufter af træ, bøger og pibetobak. Her er ingen jagt på det nyeste; her dyrkes naturglæden og mådeholdet som både et æstetisk og et etisk greb.

I interviewet med Kristeligt Dagblad (29.12.2020) konstaterer han med halvundren, halv tilfredshed, at corona-året tvang mange danskere til netop den hverdag, han selv vælger frivilligt: færre cafébesøg, færre flyrejser – mere tid i lokalmiljøet og en plæne, der godt må gro lidt vildt. Det er et opgør med “mig-mig-mig”-kulturen og juleræsets glitrende overforbrug, men også et praktisk greb til en have, der viser årstidernes egne rytmer.

Sådan afspejles livssynet i haven og huset:

  • Frugttræer i stedet for eksotisk pryd: De giver skygge, blomster, fugleliv – og æbler til mos og most.
  • Staudebede uden lineal: Planterne må læne sig, brede sig og visne synligt, så vinterens strukturer også får plads.
  • Et vildt hjørne: Brændenælder og tidsler er velkomne som insektfoder – et bevidst fravalg af “golf-green”-æstetikken.
  • Materialer med patina: Genbrugssten i stierne, håndsmedet redskabshus og bænkebrædder, der har stået i regn.
  • Indenfor: Reoler fra gulv til loft, grønne potteplanter og naturfund – udstoppede fugle, sneglehuse, drivtømmer – som binder ude og inde sammen.

Når Ryge tænder sin pibe ved skrivebordet i “hulen”, har han konstant et kig til sin yndlingsfugl. Over bordet hænger en udstoppet musvåge med bredte vinger, og på kirkegården i Linå ved Silkeborg står en granitsten af billedhugger Erik Heide: en abstrakt musvåge, klar til en dag at bære hans navn. Fuglen er valgt, fordi den ofte svæver uden mål, bare fordi den kan. Musvågen minder ham – og os – om, at alt ikke behøver et formål for at have værdi. Ligesom et blindt hjørne af haven kan få lov at gro for groens skyld.

Denne symbolik samler sig i ét stille budskab: Gør plads til det tilsyneladende uproduktive – det svævende øjeblik, den vilde plet, den halvfulde bogreol. Heri ligger ikke kun en æstetik, men en livsholdning; en påmindelse om, at skønheden ofte bor i det, vi lader være.

Portrættet i korte træk: Biografi, karriere og de største øjeblikke (og bommerter)

Biografi på 60 sekunder

  • Født: 31. juli 1945 i Gram, Sønderjylland.
  • Barndom: Opvokset i Agtrup i Sydslesvig som en del af det danske mindretal. Faderen, Gunnar Ryge Petersen, var lærer og skoleleder.
  • Uddannelse: Cand.phil. i dansk fra Aarhus Universitet.

Karriere- og medietidslinje

  1. 1977: Første radio­reportage fra egen have – startskuddet til 45 år i DR.
  2. 1978 – 1990: Chefredaktør for Dansk Haveselskabs magasin Haven.
  3. 1980’erne: Udvikler tv-formen med haveserier og små portrætter.
  4. 1992: Premiere på Søren Ryge direkte; 28 minutter og 15 sekunders have-tv uden manus og øresnegl.
  5. 1992 – 2020: Over 500 have-, rejse- og portræt­programmer – de fleste filmet af Egon Rix.
  6. 2020: Vinker farvel til live-formatet efter 28 år, men fortsætter som fortæller i nye DR-projekter.

Familie og fritidsliv

  • Partner: Cathrine Becher.
  • Tidligere ægte­skaber: Margrethe Brogaard (1969 – 1984) og Maj Scharff (1985 – 2000).
  • Børn & børnebørn: Signe, Jens og Malthe samt fire børnebørn.
  • Fugle­passion: Har udgivet bøger om fugle; yndlings­fuglen – og et gennemgående symbol – er musvågen.
  • Fir­benet følgesvend: Hunden YoYo siden 2010.
  • Tv-vaner: Ser sjældent fjernsyn – men falder gerne for en god Wallander-krimi.

Højdepunkter – og en enkelt bommert

  • Rejsen til Bosnien: Serien om barndoms­vennen Fahrudin gav seerne et nært indblik i livet efter borger­krigen og viste, at Ryges form kan rumme langt mere end haver.
  • Den famøse due: Under en live­udsendelse af­livet han en såret due foran rullende kameraer – en hændelse, der udløste massiv seer-reaktion og blev et evigt minde om live-tv’s uberegnelighed.

Fællesnævneren er den samme gennem alle årtier: et nysgerrigt blik på det nære, fortalt med en ro, der får havefolket – og resten af Danmark – til at trække vejret lidt dybere.

Kan man besøge haven? Nej – men sådan oplever du stemningen (og skaber den hjemme hos dig)

Privat betyder privat. Huset for enden af markvejen er ikke et udflugtsmål, men et hjem. Søren Ryge og Cathrine Becher har aldrig åbnet haven for offentlig rundvisning, og de ønsker fred – præcis det nærvær, vi alle har nydt gennem tv-skærmen. Derfor videregiver vi ingen adresse, og vi opfordrer til, at man nøjes med den virtuelle gæstestatus.

Sådan træder du indenfor – uden at træde ind over dørtrinet

Skab din egen Ryge-stemning – fem konkrete greb

  1. Plant et eller to frugttræer – æble, blomme eller kirsebær – og lad græsset under kronen gro. Det lokker fugle til og skaber den bløde, lidt vilde ramme, vi kender fra udsendelserne.
  2. Anlæg staudebede, der må flyde lidt. Vælg arter med forskellige blomstringstidspunkter og lad enkelte urter eller skvalderkål stikke næsen frem. Orden i uordenen er nøgleordet.
  3. Find en lækrog til fordybelse. Ét simpelt træmøbel placeret, så øjet falder på noget levende – et bed, en fuglebusk eller bare et træ i horisonten – er nok.
  4. Indrette et “hulen”-hjørne indenfor. Reoler fra gulv til loft, grønne potteplanter, en naturplakat eller et udstoppet fuglefund skaber den samme blide overgang mellem inde og ude.
  5. Praktisér mådehold. Køb mindre, plej mere. Reparer redskaber frem for at udskifte dem, spis sæsonens æbler i stedet for importerede eksotiske frugter – og giv tid til blot at være.

Den egentlige magi ligger netop i dette: at stemningen kan flytte ind, mens haven i Rønde får lov at hvile i fred.