Hjemme hos et arkitektpar i en renoveret lade på Fyn

Kan man forvandle en faldefærdig lade midt på Fyn til et lysfyldt hjem, der både hylder fortiden og peger mod fremtiden? Svaret er et rungende ja – og det står klart, i samme øjeblik den gamle port glider til side og afslører arkitektparrets imponerende livsværk.

Her er du inviteret indenfor i en bolig, hvor sprøde tegl, rå bjælker og kalkpuds danner ramme om moderne rumforløb, grøn teknologi og hverdagsluksus. Fra de dobbelthøje opholdsrum til den intime gårdhave fortæller hver detalje historien om mod, omhu og kompromisløs kærlighed til både materialer og menneskeliv.

I denne artikel følger vi rejsen fra nedslidt landbrugsbygning til prisværdig hjemmeoase. Vi dykker ned i de arkitektoniske greb, ser på håndlavede løsninger og snuser til den daglige rytme, når arbejde, børn og gæster flyder sammen under de stejle tagflader. Du får bagom-indsigt i budgetprioriteringer, myndighedsgodkendelser – og masser af tips til, hvordan du selv kan gøre hverdagen smuk, rum for rum.

Sæt dig til rette, og lad os åbne ladeporten på vid gab. Det her er Fyn, når det er allersmukkest.

Fra lade til lys bolig: arkitektparrets vision og transformation på Fyn

Knækket stråtag, sammenstyrtede mure og en ubestemmelig lugt af fugt. Sådan mødte arkitekterne Nanna Højer og Rasmus Kragh den 320 m² store lade, da de for tre år siden kørte ned ad den snoede grusvej i det sydfynske morænelandskab. Alligevel var de ikke i tvivl: Her lå potentialet til et hjem, hvor landbrugets robuste æstetik kunne smelte sammen med moderne, lyse rum – præcis det eksperiment, de drømte om at gennemføre som både fagfolk og kommende forældre.

Visionen: Bevar sjælen, tilføj nutid

Ladens karakteristiske kampestenssokkel, de brede portåbninger og den 16 meter lange tagryg skulle forblive pejlemærker. Resten var til diskussion. Parret formulerede tre dogmer, der blev styrende fra første skitse:

1. Ægthed i materialer – intet plasttræ eller påklistrede detaljer, men genbrugstegl, kalkpuds og massivt træ.
2. Maximér dagslyset – uden at perforere facaden uhæmmet. Nye åbninger placeres, hvor stalddøre tidligere har siddet.
3. Bæredygtig komfort – højisolerede konstruktioner, jordvarme og ventilationsanlæg skjult i den eksisterende tagkonstruktion.

Myndigheds- og bevaringssporet

Laden var ikke fredet, men lå i en bevaringsværdig landsbyflade. Det krævede:

• Forhåndsdialog med kommunen om bebyggelsesprocent og facadeændringer
• Landzonetilladelse til boligændring
• Energirammeberegning for at dokumentere renoveringsniveauet

Processen tog seks måneder – halvdelen gik med at indhente udtalelser fra museum og lokalråd, som bakkede op, da projektet ”respekterede agrarhistorien”.

Konstruktive greb

Bag de hvidkalkede vægge gemmer der sig nu en ny, selvbærende limtræsramme, der gør det muligt at bevare de oprindelige ydermure som visuel skal. Taget blev løftet fem cm for at give plads til 400 mm isolering, mens den indvendige beklædning i brændte lersten bidrager til temperaturregulering.

Tidslinje: Fra idé til indflytning

1. Forår 2021: Købsaftale og indledende skitser
2. Sommer 2021: Myndighedsansøgninger og budgetlægning
3. Efterår 2021: Nedrivning af rådskader, oprensning af kampestenssokkel
4. Vinter 2021/22: Opbygning af indvendig trækonstruktion, tagløft og isolering
5. Forår 2022: Installationer, gulvvarme og indmuring af nye vinduesbånd
6. Sommer 2022: Overflader, snedkerkøkken og indbygget opbevaring
7. Efterår 2022: Indflytning og landskabsbearbejdning af det gamle gårdrum

Budget og materialevalg – Top 5 prioriteringer

1. Isolering & energiløsninger (22 %) – længst afskrivning, størst komfort.
2. Tag & konstruktion (18 %) – ”hvis det ikke er tæt, er resten ligegyldigt”.
3. Vinduer & døre (15 %) – specialfremstillede stålrammer med termoenergiruder.
4. Snedkerløsninger (12 %) – indbyggede møbler sparer kvadratmeter og skaber ro.
5. Genbrugsmaterialer (8 %) – tegl, egetræsplanker og stålsøjler gav både besparelser og karakter.

Resten af budgettet gik til almene håndværkerudgifter, landskab og uforudsete fund (som fx en gammel mejetærskergrav, der måtte fyldes op).

I dag står den tidligere lade som en lys, varmeoptimeret bolig med 6,5 meter til kip i opholdsrummet, mens svaler stadig slår kolbøtter i stålspærene. Arkitektparrets mission lykkedes: Landbrugets sjæl lever videre – nu som hjerterum for en familie, der har gjort det fynske landskab til sin egen udendørs stue.

Arkitektur indefra: materialer, planløsning og dagslys

Fra det øjeblik man træder ind i den ombyggede lade, mærker man arkitektparrets rumlige strategi. Bygningens oprindelige volumen er bevaret som et stort, sammenhængende rum, men brudt op af dobbelthøje zoner, så øjet konstant løftes mod kippen og de originale spær. Husets hjerte er et generøst køkken-alrum, hvor 6,5 meters loftshøjde giver luft til både hverdag og fest – og hvor portåbningens tidligere ladeporte nu er erstattet af glaspartier, der lader haverummet flyde helt ind til spisebordets kant.

Mod syd er alrummet flankeret af et atelier med ovenlys. Her hersker en mere intim skala, men også her er der fuld kontakt til landskabet gennem et vandret vinduesbånd, som løber under den kraftige rem og indrammer de fynske marker som et levende lærred. I den modsatte ende ligger de private afsnit: en soveværelses-suite, et børneterritorium med fleksible skydedøre og et roligt gæsteværelse. Alle rum er forbundet af en smal indskudt gangbro, der svæver let på sorte stålprofiler og giver vue til stueetagens liv.

Parret har indrettet et multirum midt for – et husets joker-rum, der på én uge er legeværksted, næste uge yogasal og til jul forvandles til sovesal for en håndfuld overnattende familiemedlemmer. Her er indbygget skabsvæg i matlakeret birkekrydsfiner, der sluger alt fra madrasser til strygebræt, så rummet kan skifte karakter på få minutter.

Materialer der binder fortid og nutid

• Genbrugstegl: De rå, håndrensede sten fra den originale lade er genindmuret indvendigt som karakterfuld bagvæg i køkkenet.
• Kalkpuds & synlige bjælker: Alle indermure er pudset med diffusionsåben kalk, mens det oprindelige bjælkelag er blotlagt, afrenset og olieret i en dyb nøddetone.
• Egetræsgulve: Bredplankerne er lagt svømmende med skjult ventilation, så de kan arbejde med årstidernes fugt- og temperaturspænd.
• Stål: Sorte, pulverlakerede stålprofiler indrammer nicher, trapper og gangbroen – et præcist kontrapunkt til det bløde træ.
• Skræddersyede snedkerløsninger: Køkkenets ø 3,6 m er beklædt med savskåret egetræslister, der følger bjælkernes taktfaste rytme.

Farvepaletten er holdt i kalkede jordtoner, sort oxyderet metal og varme træsorter. Den taktile blanding skaber kontinuitet: det nye føles som om det altid har været her, mens det gamle får fornyet energi af de præcise, moderne indgreb.

Dagslys & komfort

Store glasfelter i de tidligere portåbninger trækker morgensolen dybt ind i alrummet, mens løbende vinduesbånd mod nord sikrer blændfrit atelierlys dagen igennem. Skrå ovenlys er strategisk placeret over trapper og ganglinjer, så selv indre kerner bades i diffust lys, og aftenens solnedgang anes gennem kippen.

Bæredygtighed og komfort går hånd i hånd:

• Isolering & tæthed: 400 mm træfiberisolering kombineret med diffusionsåbne membraner holder varmen inde og murværket åndbart.
• Genbrugsmaterialer: Ud over tegl er der genbrugt staldvinduer som vitrinedøre og gamle gulvbrædder som bordplader.
• Akustiktiltag: Perforerede trælofter i multirum og integrerede akustikpaneler mellem bjælker dæmper rumklang.
• Energiløsninger: Jordvarmeslanger under græsset, 10 kW solceller på taget og en batteribank sikrer næsten nul-energiforbrug året rundt.
• Regnvandshåndtering: Permeable grusarealer og et underjordisk regnvandsmagasin reducerer afløbstryk og forsyner både toiletter og drivhus.

Resultatet er en bolig, hvor arkitektur, materialer og dagslys smelter sammen i en helhed, der både ærer ladernes landbrugshistorie og imødekommer familiens nutidige behov for fleksibilitet, bæredygtighed og skønhed i hverdagen.

Hverdagen smuk – rum for rum: indretning, kunst og ude/inde‑liv

Når man træder ind i den tidligere lade, mødes man af et koreograferet miks af form og funktion. Arkitektparret har udnyttet deres faglige ekspertise til at tegne specialbyggede moduler, der både fungerer som vægge, opbevaring og rumdelere. I det dobbelthøje køkken-alrum gemmer et egetræspaneleret skabsvæg hele husets teknik bag akustikregulerende lameller, mens en indmuret bænk i genbrugstegl giver ekstra siddepladser ved lange middage.

• Designklassikere: Hans J. Wegners CH25-stole omkring spisebordet i massiv ask.
• Loppefund: Et patineret fransk slagbænk forvandlet til legetøjs-opbevaring med skuffer under sædet.
• Nyt dansk håndværk: Drejede lysestager fra et ungt fynsk snedkerværksted binder fortid og nutid sammen.

Tekstiler, kunst og grønne lag

De rå flader af kalkpuds og synlige bjælker får modspil af taktile tekstiler. Vævede uldgardiner danner en blød baggrund i det åbne multirum, mens løse kelimtæpper guider bevægelsen fra entré til køkken. Kunstsamlingen spænder fra grafiske tryk af Vilhelm Lundstrøm til barnets farverige akvareller – alle iscenesat i skiftevis asymmetriske og klassiske gallerivægge, så øjet vandrer.

Arkitektparret har en fast ritualcyklus: forår betyder let hør på sofaen og blomstrende kirsebærgrene i stuen, efterår bringer tungere plaider og keramiske lampeskærme med varm glød. Deres tip er at skabe to sæt tekstiler, så sæsonskiftet kan ske på én formiddag.

Grønt både inde og ude

Et markant vinduesbånd mod syd fungerer som drivhushylde til krydderurter, der let flyttes ud i køkkenhaven i sommermånederne. I de kølige måneder trives monsterablade og citrusplanter under et diskret plantelys integreret i vindueskarmen. Planterne afgrænser zoner uden at lukke lyset ude og giver huset en levende puls, selv når markerne udenfor er vintergrå.

Ude/inde-flow: Gårdrum, værksteder og køkkenhave

Den gamle portåbning er bevaret som glasparti på skinner, så køkken-alrummet kan udvides til det brolagte gårdrum i sommerhalvåret. Herfra er der tre skridt til familiens fælles værksted – et fleksibelt rum med hærdet betongulv, hvor børn maler og forældrene bygger prototyper til tegnestuen. Syd for laderyggen ligger en 180 m² køkkenhave i hævede bede, anlagt med grusgange i samme format som klinkerne indenfor, hvilket skaber en uforstyrret visuel akse.

Erfaringer og tips fra familien

1. Tænk skjult opbevaring som arkitektur: Indbyg alt fra skuffer under trapper til sokkelhøje skabsfronter – det giver ro og fri gulvplads.
2. Arbejd med zoner frem for lukkede rum: Halvmure, tekstiler og møbler kan forme hverdagsflowet uden at stjæle lys eller volumen.
3. Blødgør de hårde materialer: Brug planter, tæpper og kurvemøbler til at give varme i store, åbne rum med beton eller tegl.
4. Sæsonstyling er billig fornyelse: Opbevar sommer- og vintertekstiler i vakuumposer og skift dem ud, når lyset ændrer sig.
5. Respekter husets historie: Lad enkelte rå flader – en mur, en bjælke – stå ubehandlede, så nyindretningen får ærlighed og patina.

Faldgruber at undgå

• Overmøblering af dobbelthøje rum kvæler oplevelsen af luft – fokuser på få, voluminøse møbler i stedet for mange små.
• Glemte el- og dataudtag under renoveringen betyder synlige kabler senere; planlæg teknikruten tidligt.
• Manglende akustikregulering kan gøre samvær trættende. Indarbejd gardiner, akustikpaneler eller løse tæpper fra start.

Hurtige greb til dit eget hjem

Du behøver ikke en totalrenoveret lade for at gøre hverdagen smuk:

• Skab mikro-zoner med store potteplanter eller en fritstående reol.
• Erstat et køkkenoverskab med åben hylde i massivt træ for at tilføre varme og personlighed.
• Opsæt en sæsongalleri-væg, hvor indrammede plakater, børnetegninger og presserede blade nemt kan skiftes.
• Invester i én god lampe og lad resten være loppefund – lyset binder rummene sammen.
• Tænk ude/inde: plant krydderurter i mobile krukker, så de lever på altanen om sommeren og i køkkenet om vinteren.

Resultatet hos arkitektfamilien på Fyn er et levende bevis på, at skønhed og funktion kan gå hånd i hånd. Med et bevidst materialevalg, fleksible rumligheder og sans for detaljen lever de i en bolig, der kan justeres i takt med årstider, børn der vokser – og nye idéer, der spirer hver eneste dag.

Hvor meget varmer en biopejs? Sandheden om varmeeffekt, hygge og besparelser

Lyden af knitrende flammer. Et blidt, gyldent skær over sofabordet. Biopejsen har på få år forført alt fra bylejligheder til nybyggede parcelhuse med løfter om hygge uden skorsten – og måske et lille skub til varmeregningen. Men hvor meget kan de elegante stålsøjler eller glasindrammede vægpejse reelt lune stuen, hvad koster det at holde ilden i live, og er der en bagside i form af indeklima eller sikkerhed?

I denne guide skiller vi fakta fra flammeromantik. Vi dykker ned i:

• Varmeeffekten i kW – og hvorfor en biopejs sjældent kan måle sig med en brændeovn.
• Hygge kontra indeklima – hvad forskningen siger om damp, CO₂ og andre partikler.
• Økonomien – er bioethanol en dyr genvej til varme, og hvornår er en elpejs actually billigere?
• Sikkerhed og standarder – de vigtigste do’s & don’ts, før du tænder op.

Artiklen bygger på nyeste viden fra bl.a. Bolius, Fraunhofer Institut og nationale anbefalinger – alt sammen kogt ned til konkrete tommelfingerregler, så du kan vælge den pejseoplevelse, der passer til både dit hjem og din pengepung.

Sæt dig godt til rette, og lad os tænde op for sandheden om biopejsen – fra gløder til kroner og ører.

Hvor meget varmer en biopejs egentlig? Effekt i kW, hvad du kan forvente – og hvad du ikke kan

En biopejs er i al sin enkelhed en brænderkasse, fyldt med flydende eller gelbaseret bioethanol, hvor flammen reguleres ved at åbne eller lukke for brænderens overflade. Der er ingen skorsten – forbrændingsprodukterne (primært vanddamp og CO₂) ledes direkte ud i rummet. Princippet og brændstoffet gennemgås indgående i Bolius’ “Guide til biopejse og elpejse” (29-01-2024).

Hvad siger tallene?

• Typiske fabriksdata: 3-5 kW for en mellemstor biopejs.
• Til sammenligning yder en gennemsnitlig brændeovn 5-8 kW, og kan derfor nemmere opvarme et helt rum.
• Bolius pointerer, at biopejse primært bør vælges for hygge og æstetik – ikke som hovedvarmekilde.

Sådan føles varmen i praksis

1. Strålingsvarme tæt på glasset
   Du mærker varmen mest i “fyrfadszonen” en meter eller to fra pejsen – perfekt til sofahjørnet eller spisebordet, men varmen dør hurtigt ud i resten af rummet.
2. Ingen skorsten = ingen varmetab
   Al den producerede varme bliver i rummet, men den samlede mængde er stadig begrænset sammenlignet med en brændeovn.
3. Bedst i små, velisolerede rum
   I et nyere hus eller en lejlighed med lavt varmebehov kan en biopejs “tage kulden af” og løfte rumtemperaturen et par grader. I et ældre, utæt hus vil effekten ofte forsvinde op gennem taget og væggene.

Biopejs vs. Elpejs

Realistiske forventninger

Har du et moderne, tæt hus og ønsker “lejrbålseffekten” i sofaområdet, vil en biopejs levere både flammer og et behageligt varmetilskud. Men skal du holde 22 °C i hele stuen en vinteraften, må du fortsat stole på fjernvarme, varmepumpe eller brændeovn.

Tommelfingerregel: Køb biopejsen med øjnene og hjertet – nyd stemningen og regn med, at den kan supplere, men ikke erstatte, den primære opvarmning.

Hygge-effekten er reel – men husk indeklima og ventilation

Man behøver blot at tænde en biopejs én gang for at mærke, hvorfor den omtales som “hurtig hygge på flaske”. Flammerne bevæger sig roligt – uden røg og uden skorsten – og giver samme bløde gyldne skær, som vi kender fra en traditionel brændeovn. Woman.dk kalder i deres inspirationsartikel “Find alternative tiltag til at skabe en hyggelig stue” (28-01-2026) biopejsen for en let genvej til både “varme og stemning”, netop fordi den kan stilles hvor som helst uden skorsten. Den populære fortælling er altså klar: Biopejs = instant hygge.

Men flammerne er kun halvdelen af historien. Når ethanolen brænder, omdannes den til vanddamp og CO₂ – to stoffer vores indeklima egentlig godt kan håndtere i moderate mængder. Problemet er de mindre ønskede følgestoffer. Bolius sammenfatter i deres “Guide til biopejse og elpejse”, at et teststudie fra Fraunhofer-instituttet (2014) også målte:

• Formaldehyd
• Nitrogendioxid (NO₂)
• Benzen
• Kulilte (CO)

Stoffernes koncentrationer afhænger af brænderens kvalitet, rummets størrelse og ventilationen. Testresultaterne var så markante, at instituttet direkte frarådede brug i små, dårligt ventilerede rum. Efterfølgende har EU-standarden DS/EN 16647 sat grænseværdier for emissioner, men ingen standard kan fjerne behovet for frisk luft.

Elpejsen som sammenligningsgrundlag
Elpejse skaber kun visuel ild – typisk LED eller vanddamp – og afgiver ingen forbrændingsgasser. Derfor er de næsten neutrale for indeklimaet, hvis man ser bort fra den varme (elradiator) de kan levere, når varmefunktionen er slået til.

Praktiske råd til god biopejs-hygge uden dårlig samvittighed

• Vælg et rummeligt lokale – helst ≥ 20 m² eller det, producenten anbefaler.
• Frisk luft før, under og efter fyring: 1-2 minutters gennemtræk gør en mærkbar forskel.
• Begræns brændetiden i små rum; lad pejsen brænde ud i stedet for at fylde efter.
• Hold øje med lugt og hovedpine. Begge dele er signaler om, at luftskiftet ikke er tilstrækkeligt.
• Læs manualen for mindste rumvolumen, luftskifte og maksimum påfyldning.

Så hvor lander vi? Biopejsen leverer ægte flammer og dermed ægte hygge. Til gengæld betaler man i form af et krav om god ventilation og opmærksomhed på indeklimaet. Hvis dit primære mål er atmosfære uden ekstra bekymringer, kan en elpejs være et oplagt alternativ. Ønsker du den levende ild, så hold dig til korte seancer i velventilerede rum – så får du både hyggestemning og et sundt hjem.

Varme og økonomi: Hvad koster det at fyre med bioethanol – og kan du spare noget?

Når det kommer til kroner-og-ører, er biopejsen ikke den billigste måde at tilføre varme på – og det gælder også sammenlignet med en elpejs.

Brændstofpris kontra elpris

• Bioethanol (2024-niveau ifølge Bolius): ca. 30 kr./liter.
  • 1 liter rummer ca. 8 kWh energi → ≈ 3,75 kr./kWh.
• Elpejs: prisen følger direkte elprisen på din regning.
  • Ligger elprisen f.eks. på 1,75 kr./kWh, er elpejsen i ren varme billigere end biopejsen.
  • Hopper elprisen til 4,00 kr./kWh, vender regnestykket sig.

Så meget koster en aften med flammer

*Priseksempel: Bioethanol 30 kr./L, elpris 1,75 kr./kWh.

Hvad betyder det i praksis?

Forestil dig, at pejsen brænder to hyggelige aftener om ugen á 3 timer:

• Biopejs: 6 timer × 8 kr. ≈ 48 kr./uge (≈ 2.500 kr./år).
• Elpejs (1,75 kr./kWh, 1,5 kW i snit): 6 timer × 2,6 kr. ≈ 16 kr./uge (≈ 800 kr./år).

Med højere elpriser udlignes forskellen – men pointen står tilbage: Skorstensløse pejse er hyggelige, men sjældent en vej til en lav varmeregning.

Anskaffelsespris og totaløkonomi

• Købspris: fra ca. 500 kr. til 60.000 kr. (Bolius).
• Ingen skorsten = besparelse på installation (typisk 5-10.000 kr.).
• Drift: Biopejs kræver løbende køb af bioethanol; elpejsen bruger el og kræver stort set ingen vedligehold.

Sådan regner du på din situation

1. Vurdér realistisk brændetid pr. uge – er det 3, 10 eller 20 timer?
2. Gang timerne med forbruget/time (liter bioethanol eller kWh).
3. Indsæt dine egne priser for bioethanol og el → få din ugentlige og årlige udgift.
4. Sammenlign med, hvad du ellers ville have brugt: centralvarme, varmepumpe m.m.

Hovedbudskabet

Biopejsen vælges for stemningen og et lille skvæt ekstra varme – ikke for at spare på varmeregningen. Er økonomi og lav CO₂-udledning dit fokus, er varmepumpe, brændeovn eller blot en ekstra trøje langt mere effektivt. En elpejs kan i perioder være billigere end biopejsen, men begge typer hører økonomisk hjemme i kategorien dekorativ varme.

Sikkerhed, standarder og brug i hverdagen

Sikkerhed først – og hvorfor det er nødvendigt
Ifølge Bolius’ guide til bio- og elpejse er forkerte påfyldninger det hyppigste uheld. Rigshospitalet advarede i efteråret 2022 om et stigende antal brandsår, fordi bioethanol blev hældt på en brænder, der stadig var varm, eller hvor flammen var svær at se. Bioethanol har et lavt antændingspunkt (ca. 15 °C) og fordamper lynhurtigt – derfor kan selv den mindste gnist give et såkaldt flashback, hvor brænddampene antændes pludseligt.

Ds/en 16647:2015 – Hvad standarden kræver

• Udformning og ophæng: Pejsen skal være mekanisk stabil og kunne modstå vælt.
• Afstande til brændbart materiale: Producenten skal angive sikre afstande til vægge, møbler og tekstiler.
• Vægmodeller: Krav til varmebestandig bagvæg og korrekt montagesystem.
• Minimumsrumstørrelse & ventilation: Pejsen må kun bruges i rum, der kan rumme både den nødvendige ilttilførsel og udluftning.
• Træk og placering: Anvisninger om vinduer/døre og udsugning skal følge med i manualen.

Producenter, der følger standarden, skal desuden levere detaljerede brugs- og vedligeholdelses­vejledninger, som ejeren skal overholde for at bevare sikkerheden.

Do’s & don’ts (uddrag fra bolius’ anbefalinger)

1. Påfyld aldrig, mens brænderen er varm – vent mindst 30 minutter, eller til metaldele er kølet helt af.
2. Respekter alltid de angivne sikkerhedsafstande samt producentens krav til rumvolumen.
3. Sørg for god gennem­træk/udluftning under og efter brug.
4. Hold øje med træk: Flammerne må ikke blafre voldsomt, da det øger forbruget og risikoen for sod og kulilte.
5. Brug kun bioethanol med mindst 95 % renhed – ingen “hjemmeblandinger”.
6. Læs og følg manualen fra ende til anden før første optænding.

Myndighedsforhold

Bolius gør opmærksom på, at skorstensløse pejse i øjeblikket (2024) ikke kræver byggetilladelse. Ansvar for korrekt installation, sikker betjening og indeklima ligger derfor 100 % hos boligejeren.

Indeklima- og miljøvinkel

Biopejse udsender udover vanddamp og CO₂ også små mængder formaldehyd, NO₂, benzen og kulilte. Bolius refererer til målinger fra Fraunhofer Institut (2014), som anbefaler brug i større, velventilerede rum. Elpejse udleder ingen forbrændings­produkter og påvirker derfor ikke luftkvaliteten på samme måde.

Tjekliste til hverdagsbrug

• Sæt pejsen på et stabilt, plant underlag med fri passage omkring.
• Respekter min. afstand til gardiner, møbler og andet brændbart.
• Brug kun certificeret bioethanol; opbevar dunke køligt og børnesikret.
• Hav slukketæppe eller egnet brandslukker inden for rækkevidde.
• Lad aldrig flammen være uden opsyn – sluk, hvis du forlader rummet.
• Overvej en elpejs, hvis formålet primært er stemning med minimal risiko.

Inde i et 70’er-rækkehus med teak og terrazzo

Mærk duften af nyolieret teak og hør den svage klik-klak fra terrazzoens sten, når du træder indenfor. Vi er rykket ind i et klassisk dansk rækkehus fra 1970’erne – en tidslomme, hvor lav horisont, lange kig og brede vinduespartier satte scenen for hverdagslivet.

I dag står huset som et varmt manifest over den moderne familiebolig, men med ét ben plantet i designarven fra Funkis-enkelhed og det andet i 70’ernes eksperimenterende materialeglæde. Her mødes honninggylden teak, kølig terrazzo og rå mursten i et harmonisk miks, der stadig taler til vores behov for varme, ærlighed og håndværk.

Hvordan bevarer man den sjælfulde stemning, mens man giver boligen et nutidigt løft? Og hvilke farver, tekstiler og belysningsgreb forstærker egentlig terazzoens spil og teakens glød? Dét – og meget mere – får du svar på i denne artikel, hvor vi tager dig med rum for rum, giver konkrete renoveringsråd og viser, hvordan du selv kan skabe stilen.

Sæt dig til rette, og lad os åbne døren ind til et 70’er-rækkehus, der beviser, at godt design aldrig går af mode.

Et 70’er-rækkehus med sjæl: arkitektur, plan og materialer

I begyndelsen af 1970’erne skød rækker af ens, men alligevel karakterfulde huse op i de nye forstæder. Fælles for dem var en lav horisontlinje, der lod husene falde i ét med terrænet, og en langsgående plan, hvor samtlige rum orienterede sig mod den private have. Arkitekternes mål var et liv, der flød ubesværet mellem inde og ude – noget de løste med gulv-til-loft-vinduer, skydedøre og overdækkede terrasser, der udviskede grænsen til uderummet.

Indenfor blev pladsen udnyttet minutiøst. Indbyggede skabe, vinduesnicher, serveringslugerne i køkkenet og de modulære reoler betød, at møblerne kunne træde tilbage og fremhæve rummenes rolige proportioner. Alt var tænkt i lige linjer – ingen knæk eller overflødige hjørner – for at give et ubrudt kig fra entréen og helt ud til æbletræet bagerst i haven.

Det, der i dag gør husene særligt eftertragtede, er dog materialerne. Den tids typiske treklang – teak, terrazzo og rå murværk – har fået en ny aktualitet, fordi de patinerer smukt og taler til vores længsel efter taktilitet.

• Teak pryder alt fra vægpaneler til vindueskarme. Træets olieholdige kerne giver en glød, som kun bliver dybere med årene, og åretegningen skaber en levende overflade i de ellers stramme rum.
• Terrazzo finder man i entré, gang og badeværelse. De farvede marmorskærver er støbt ned i grå cement, der binder paletten sammen og tilfører en underspillet ornamentik.
• Råt murværk – ofte gule eller sandfarvede blødstrøgne sten – danner en tekstur, der bryder med teakens fine årer og terrazzoens polerede flader. Murstenene er oftest ubehandlede, så de kan ånde og regulere fugt.

Sammen skaber de tre materialer en varm base, der inviterer til både kontrast og tone-i-tone. Dagslyset, som flommer ind fra haven, fremhæver teakenes dybde og får terrazzoen til at funkle let. Om aftenen tæmmes husets lange akser med lave lamper og lyskegler, som danser over murstenenes ujævnheder.

Når man træder ind i et velbevaret 70’er-rækkehus, mærker man straks balancen mellem funktion og atmosfære. Det er ikke kun en tidslomme; det er et rum, hvor materialernes forædling og husets gennemtænkte plan stadig understøtter en moderne hverdag – fra børnenes leg på klinkegulvet til middagen, der serveres med udsigt til en frodig baghave.

Bevare, forbedre, forny: nænsom renovering og farvepalet

70’er-husets iboende charme ligger i overfladerne. Behandl dem som du ville behandle et godt, gammelt vinylalbum – med respekt og den rette pleje.

1. Teakpaneler – slibning og olie:
   • Start med let vådslibning korn 240 for at fjerne gamle lakrester uden at æde patinaen.
   • Påfør en naturlig tungolie (fx kinesisk træolie) i to tynde lag. Tør altid overskydende olie af efter 20 min. Det giver træet glød og beskytter mod solafblegning.
   • Afslut med en bivoksfinish på udsatte kanter og skuffefronter for ekstra dybde.
2. Terrazzogulve – polering og kitning:
   • Afvask med pH-neutralt sæbespånsvand, lad gulvet tørre 24 timer.
   • Fyld hårfine revner med pigmenteret stenmastik, der matcher stenmel-blandingen.
   • Vådslib i tre trin (korn 200, 400, 800) og forsegl med mat krystalforsegler. Du får den originale, bløde satinoverflade tilbage.

Teknik skjult med omtanke

• El-opgraderinger: Udskift stofledninger med moderne FTG-kabler i eksisterende rør. Behold de indfældede bakelitkontakter og få dem re-certificeret af elektriker.
• Varme: Integrér lavtemperatur gulvvarme under terrazzoen på badeværelset og koble den til husets eksisterende fjernvarme.
• Tætningslister & isolering: Nye EPDM-lister i skydedøre og udskiftning af 70’er skumisolering i brystninger med diffusionsåben træfiber.

Paletten der binder det hele sammen

Kombinér farverne i 60/30/10-reglen: 60 % neutrale vægge i røggrå, 30 % større flader i mosgrøn (fx sofa, gardiner) og 10 % accent i brændt terracotta.

Genbrug & lokale hænder

At fornye betyder ikke at købe alt nyt. Søg efter:

• Genbrugsbyggemarkeder til originale teak­paneler og terrazzo­fliser.
• Lokale snedkere der kan tilpasse gamle elementer, så de passer til nye funktioner – fx skabe skydelåger af overskydende teakdøre.
• Upcycling af inventar: Nye plader på de gamle køkkenskabe og udskift kun grebene.

Med disse greb bevarer du husets DNA, forbedrer komforten og tilfører et fornyet, tidløst udtryk, der ærligt hylder 70’ernes bedste kvaliteter.

Rum for rum: entré, køkken-alrum, stue, bad og sovezoner

Det smalle vindfang åbner sig til en terrazzo­belagt repos, hvor stenens støvede fersken- og kulgrå nister straks forbinder ude og inde. Gulvet er bevaret og blot poleret op samt kittet i de få svindrevner, så det igen reflekterer lyset fra det lange ovenlys.

• Indbygget garderobe i teakfinér følger hele endevæggen; skydelåger i samme træart skjuler sko og frakker uden at stjæle pladsen.
• Et gulv-til-loft spejl i røgfarvet glas udvider rummet visuelt og samler de varme toner.
• Diskret LED-liste under garderobekorpus bader terrazzoen i et blødt glanslys og fungerer som nattevægterbelysning.

Køkken-alrummet – 70’er-signatur med nutidig funktion

Planen er åben, men zoneret: en lav halvø definerer arbejdsområdet, mens spisepladsen får udsyn til haven gennem de oprindelige vinduesbånd.

En trio af pendler i opalglas ligger som perler hen over halvøen; dæmpbare spots i skinnesystem sørger for fleksibel opgavebelysning.

Stuen – Lavt møblement og tekstile øer

Husets længdeaksen opleves klarest her. Gulv til loft-partier i teak skydes til side og udvisker grænsen til den overdækkede terrasse.

• Lav sofa i støvet mosgrøn uld placeres centralt, så udsynet bevares under vinduesrækken.
• En modulær reolsøjle i samme teak som husets snedkerier danner rygrad: bøger, keramik og pladespiller i ét system.
• Tekstile zoner: håndvævet tæppe i brændte rusttoner samler loungeområdet, mens lette hørgardiner i røggrå filtrerer eftermiddagssolen.
• Belysning: uplight bag sofaen + justerbar gulvlampe til læsning; spot-wash på kunst langs gavlvæggen.

Badeværelset – Terrazzo & krom i opdateret dialog

Her er originale fliser skiftet ud med ny støbt terrazzo på gulv og halv­panel. Farveindmaden matcher entréens for kontinuitet.

1. Bruseniche i klar glasvæg med krombeslag og lineær gulvrist.
2. Væghængt skab i varmt træ bryder de hårde flader og rummer al hverdags­rodet.
3. Spejl med indbygget bag­lys giver diffust morgenlys; ekstra CRI-høj LED-spot over håndvasken til præcis sminke.

Sovezoner – Ro, akustik og indbygget orden

De personlige rum ligger på husets kølige nordside. Fællesnævneren er indbyggede skabe fra gulv til loft, så væggene fremstår rolige.

• Hovedsoveværelse: sengegavl i polstret uldfilt med diskrete USB-porte; tykke gulv-til-loft gardiner i tung viskose dæmper ekko.
• Børneværelser: løse moduler og skyde­døre på skabe, så rummet kan ændre sig med alderen. Akustikpanel i ribbet fyr på én væg fanger larmen.

Samtlige sovezoner har dobbelt lag rullegardin + let hør, hvilket giver valgfrihed mellem mørklægning og blød filtrering.

Flow & opbevaring i helhed

Husets oprindelige langsgående ganglinje er bevaret. Der er ingen høje rygge eller voluminøse møbler, som bryder sigten – tværtimod arbejder al opbevaring ind i væggene. Resultatet er et tidsløst 70’er-rækkehus, hvor teak og terrazzo fortsat spiller hovedrollerne, men nu i samspil med nøgtern teknologi og nutidige komfortlag.

Sådan får du stilen: nøgleelementer, pleje og indkøb

Proportioner & linjer

• Sigt efter horisontale linjer – lange, lave moduler under vinduerne og brede hylder.
• Brug dybder på 30-40 cm i reoler og skabe for at efterligne 70’er-snedkerierne.
• Kombinér matte vægflader med få grafiske lodrette linjer (f.eks. smalle lameller) for balance.
• Lad gulv til loft-elementer (skydepartier, spejle) strække rummet og fremhæve materialerne.

Do’s & don’ts

1. Do: Gentag kernematerialerne i flere rum – det giver rolig rytme og sparer på budgettet.
2. Do: Mix vintage og nyproduktion; slip for slidte hængsler, men bevar patina.
3. Don’t: Lakere teakblankt – det lukker træet og fjerner gløden.
4. Don’t: Overfyld rummet med småting – 70’ernes modernisme lever af negative space.

Pleje af træ & sten – Den hurtige huskeregel

• Træ → Olie: 2 lag letvarm olie på nyslebet overflade, tør overskuddet af efter 20 min.
• Sten → Sæbe: PH-neutral natursæbe, ingen syre. Imprægnering beskytter mod kalk.
• Bland aldrig: Syreholdige rengøringsmidler + terrazzo = misfarvning.

Belysning & tekstiler

• Vælg linseformede glaspendler i røgfarvet glas over spisebordet – de spejler teaktonen.
• Kombinér uplights (på gulv eller reol) med lodrette væglamper i krom for at spille på materialets refleks.
• Tekstiler i brændt orange, mosgrøn og røggrå samler paletten og dæmper metallets kulde.
• Gå efter tætvævet uld, chenille og bouclé – de tilfører taktilitet til de hårde overflader.

Inspiration & indkøb

• Teak Retro – restaurerede møbler med garanti.
• TerraTzzo – dansk-støbt terrazzo i specialfarver.
• Vintage Pindler – originale Fog & Mørup-lamper.

Tip: Sæt budget til reparation og pleje fra starten – en god olie, kvalitetsklude og imprægnering koster under 500 kr. men forlænger materialernes levetid med årtier.